Sådan bliver din kylling super saftig – hver eneste gang!

19 nov

Helstegt kylling er noget af det nemmeste at tilberede – og stort set alle kan lide det.

Engang imellem er kødet dog lidt for tørt – specielt brystet.

Her får du en opskrift der gør, at brystkødet er super saftigt og meget velsmagende.

Her er hvad du skal bruge:

  • En hel kylling
  • 75 gram  blødt smør
  • 3 pressede fed hvidløg
  • 2 spiseskefulde revet parmesan
  • Krydderier efter smag

Her er hvad du skal gøre:

Separer brystkødet fra skindet via hals åbningen.

Det gøres ved at starte forsigtigt med en finger eller to som her:

Herefter løsner du mere og mere indtil skindet kan “tages på” som en handske:

Det føles lidt underligt og det er vigtigt at du ikke river hul i skindet hvis du har lange negle.

Herefter blander du resten af ingredienserne og kommer smørmassen ned i hulrummet mellem kødet og skindet.

Sørg for at massen er ligeligt fordelt henover brystet.

Luk hulrummet til med en kødnål og kom den i ovnen til den er færdig. Du kan evt. komme de krydderier udenpå du altid bruger.

Selv pensler jeg altid med en blanding af olivenolie, salt og peber. Og har du en Weber skal den selvfølgelig på inddirekte varme 🙂

God fornøjelse !

Reklamer

15 kommentarer to “Sådan bliver din kylling super saftig – hver eneste gang!”

  1. Lene Nielsen 13. januar 2013 hos 00:11 #

    Vedr. opskrift på culotte som steges ved interval stegning: hvad gør intervalstegning ved kødet/culotten:hvad sker der med kødets fibre med den stegnings metode? Hvad er det der gør at culotten bliver mød med den stegningsmetode? Venlig hilsen Lene

    • Henrik Brandt 21. januar 2013 hos 00:50 #

      Hej Lene,

      Intervalstegningen får kødets fibre til at trække sig sammen og udvide sig igen 2-3 gange, hvilket gør kødet mere mørt.

      Den meget lange trækketid i min opskrift gør desuden, at kødsaften (der altid vil være i centrum når man kommer en steg i en ovn/grill ved høj varme) stille og roligt flyder tilbage og fordeler sig ligeligt i hele stegen.

      Det er derfor at kødet er ensartet lyserødt og der løber meget lidt saft fra når man skærer den.

      Henrik.

  2. lise 6. april 2013 hos 11:05 #

    Har lige stegt en culotte (desværre af en ringe kvalitet) efter din opskrift – HOLD NU KÆFT HVOR BLEV DET GODT- selv med en ringe kvalitet kød!! Det var ganske enkelt den bedste steg jeg nogensinde har fået!
    Du må sku være steg-guden og jeg vil straks gå ud og købe en god kvalitet steg og prøve igen, for det må da blive helt sindsygt godt. 🙂

    TUSIND TAK for din blog!

    Stor hilsen
    Lise

    • Henrik Brandt 6. april 2013 hos 12:21 #

      Tak, Lise !

      Super dejlig med positiv feedback 🙂

      Henrik.

  3. ninarav 7. april 2013 hos 11:25 #

    Hvor lang tid skal min kylling have i ovnen :)?

    • Henrik Brandt 7. april 2013 hos 11:32 #

      Hej Nina,

      Normalt giver jeg en almindelig størrelse kylling en time ved 180 grader.

      Henrik.

      • ninaravina 7. april 2013 hos 12:43 #

        Okay, det er min første kylling. Er 1500 g en normal størrelse?

      • Henrik Brandt 7. april 2013 hos 14:31 #

        Jeps 🙂

  4. vagnr 20. februar 2014 hos 20:47 #

    Hej Henrik

    Jeg har for første men ikke sidste gang, lavet din saftige kylling!

    For at undgå det der kedelige tørre bryst, plejer jeg at partere en fransk frilandskylling, først kommer lårene i ovnen, lidt senere vingerne og til sidst brystet, det plejer at passe, men en hel kylling er pænere at servere.

    Her til aften var det hele perfekt, 1 t i ovnen ved ca 190 grader, eneste ændring jeg lavede var at kværne noget sprødstegt bacon med i smørfyldet, det skadede vist ikke, og fyldet gav en dejlig smag til bryst og lår.

    Min viv, der er hardliner lår- og vingespiser, er ikke helt omvendt, men syntes brystet var fint, bare ikke helt så godt som lår og vinger. Men jeg har det rigtig godt med saftigt, velsmagende bryst med sprødt skind!

    Så jeg takker for, efter ca 45 år som “huskok”, at have fået løsningen på gåden, den perfekte helstegte kylling!

    Kh

    Vagn

    • Henrik Brandt 22. februar 2014 hos 17:25 #

      Det er jo bare strålende, Vagn 🙂

      Og så den smukke tilføjelse med grundstoffet Bacon.

      Jeg vil med det samme prøve det !

      Henrik.

  5. Bent 2. juni 2015 hos 21:01 #

    Kære Henrik
    Tak for dinn dejlige blog. Jeg har lavet culottesteg efter din opskrift med et super resultat. Hvad ville du gøre med en tyndstegsfilet på ca 2 kg?

    • Henrik Brandt 28. juni 2015 hos 17:15 #

      Hej Bent,

      Beklager det meget sene svar – har været ude at rejse.

      Gode nyheder: Opskriften er PRÆCIS den samme med tyndstegsfilet 🙂

      Henrik.

  6. Klaus 17. januar 2016 hos 14:04 #

    Tak for en fin side/blok. Jeg “leger” meget med langtidsstegning – synes faktisk intervalstegning er mindst lige så god. I forhold til din super kylling, så kan man med fordel steg kyllingen først 15 min. på brystet, så 15 min. på den ene side, 15 min. på den anden side og til sidst 20 min. på ryggen. Bliver en optimal stegning med sprødt skind og ingen stykker der mangler noget. Prøv det. 🙂

    • Henrik Brandt 17. januar 2016 hos 14:09 #

      Tak for dette spændende tip !

      Altså stege på en pande – eller vende i ovnen ?

      Det vil jeg prøve.

      Henrik.

Trackbacks/Pingbacks

  1. Sådan bliver din kylling super saftig – hver eneste gang! - Mad og opskrifter - 2. juli 2013

    […] Kilde: madogdimser.wordpress.com | andre spændende artikler om mad […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: