Bacon syltetøj !

10 feb

Bacon syltetøj - yummi !

Hvis du har klikket på denne opskrift kan der kun være en af 2 årsager: Du er enten (som jeg) bacon elsker eller også tænker du at det er så mærkeligt, at du lige må se hvad det er.

Hvis du hører til den første kategori, så er der en dejlig oplevelse i vente. Hvis du tilhører den sidste, så skylder du dig selv at prøve at lave denne specielle ting. Der er stor chance for at du vil blive (positivt) overrasket og der er med garanti nogle i din omgangkreds der vil elske dig for det. Og samtidigt er det uhyre nemt at lave 🙂

Min kone faldt over denne opskrift på Nigella Lawson’s blog, som igen havde opdaget den på en anden blog, som igen havde set den et 4. sted. Jeg har lavet lidt om på Nigella’s opskrift, så der er nu sikkert langt fra det oprindelig udgangspunkt.

Du kan bruge bacon syltetøjet som du bruger alm. syltetøj ovenpå brød, du kan bruge det som du bruger oliven tapenade og jeg er sikker på, at du kan bruge det i en masse andre sammenhænge 🙂

Nå – skal vi ikke komme igang ?

Du skal bruge følgende ingredienser:

  • 600 gram bacon tern
  • 1 spiseske “Liquid Smoke” (hvis du har det)
  • 1 stort løg i tern
  • 4 fed hvidløg – hakkede
  • 0,6 dl æblecider eddike
  • 0,6 dl ahorn sirup
  • 3 spiseskefulde brun farin
  • 1 kop stærk kaffe
  • 1 knivspids peber
  • Vand (forklaring følger)

Her er hvad du skal gøre:

Steg bacon ternene på en pande. Hvis du har købt discount bacon tern vil du opdage hvor meget vand producenterne kommer i kødet – skræmmende.

Når de begynder at få lidt farve kan du komme Liquid Smoke i hvis du har det. Du kender muligvis ikke Liquid Smoke (og det er heller ikke afgørende, at du bruger det til denne opskrift), men det er en genial måde at få maden til at smage røget. Du kan købe det de flese steder der har et stort Weber udvalg – f.eks. Silvan eller Bauhaus.

Kom nu løg ternene og de hakkede hvidløg i.

Når løg ternene begynder at blive gennemsigtige kan du slukke for panden:

IMG_0468

Du finder nu en tykbundet gryde frem og hælder bacon-miksen over i den sammen med alle de andre ingredienser, undtaget vandet.

Nu sætter du gryden over på laveste blus så det små-simrer.

Her skal det hele så stå og hygge sig i 2 timer uden låg. Hvert 25-30 minut skal du hælde en halv dl. vand ved og rode lidt rundt i det. Hvis du sætter varmen for højt forsvinder al væsken og så er det hele ødelagt. Hold derfor lidt øje med det nu og da. Nedenstående billede (desværre uskarpt) viser hvordan det hele skal se ud lidt før du slukker:

IMG_0470

Nu lader du det afkøle i 20 minutter, hvorefter du blender det til en masse med god struktur.

Kom et på et syltetøjs glas og stil i køleskabet hvor det kan holde sig i adskillige dage.

God fornøjelse !

Reklamer

11 kommentarer to “Bacon syltetøj !”

  1. Anja 10. februar 2013 hos 14:06 #

    Tak for en spændende og fantastisk blog. Den ligger som fast element i favoritlinen. Denne her syltetøj skal absolut prøves. Men kan jeg evt bruge andet en kaffe. Afskyr alt med kaffe i 🙂

    • Henrik Brandt 10. februar 2013 hos 15:05 #

      Selv tak 🙂

      Jeg kan garantere dig, at du ikke kan smage kaffen 🙂

      Formålet med kaffen er at give lidt bitterhed. Du kan evt. erstatte med en kraftig gunpowder the, eller lign.

      Henrik.

      • Anja 10. februar 2013 hos 16:40 #

        Så prøver jeg med kaffe Og så skal jeg nok skrive om jeg kan smage det eller ej 🙂 Og tak for svar

  2. Steen 8. juli 2013 hos 23:44 #

    Tak for bacon-tippet. Det lyder lige præcis så skørt/mærkeligt at jeg bliver nødt til at prøve opskriften… for jeg elsker bacon…

    • Henrik Brandt 19. juli 2013 hos 20:41 #

      Hæ-hæ …..

      Bacon er et grundstof 🙂

      Henrik.

  3. Pia Cramer Hansson 15. februar 2014 hos 13:10 #

    Hej Henrik – dine første 4 linjer – da jeg klikkede på opskriften, fik mig til at smågrine højlydt! Det var lige mine ord. Elsker bacon og tænkte samtidig, hvad er det nu for noget!!! Har nu læst opskriften og er sikker på, at det skal jeg prøve at lave snarest!!! Din opskrift med Intervalstegt culottesteg har jeg nu prøvet utallige gange, også med oksesteg – der er ikke et øje tørt, når det bliver serveret!!! Har givet opskrift videre til kolleger, som er nærmest grædefærdige af glæde, når de fortæller, hvordan deres middag blev, og alt blev spist – rub og stub – vi laver kun efter den opskrift fremover!!! God dag til dig! Hilsen pia

  4. Mikael Hansen 16. april 2014 hos 11:15 #

    I påsken vil jeg vil prøve denne opskrift, men i stedet for liquid smoke, vil jeg prøve med en whisky som jeg kan anbefale til dem der kan lide røgede ting. Den hedder Caol Ila. Jeg ved ikke hvor meget der skal i, men jeg vil gætte på 1/2 – 1 dl. Glæder mig til at smage!!

    • Henrik Brandt 22. april 2014 hos 15:47 #

      Det lyder spændende, Mikael !

      Hvordan gik det ?

      Henrik.

      • Mikael Hansen 22. april 2014 hos 20:17 #

        Det gik rigtig fint, jeg brugte næsten 1dl Caol Ila whisky, og man kan sagtens smage røgen, så 1/2 dl er måske endda nok.
        Det er en fantastisk bacon opskrift, og med bacon går man aldrig galt i byen 🙂

      • Henrik Brandt 22. april 2014 hos 20:19 #

        Cool. Det må jeg altså prøve!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: