Hjemmelavet sodavand med super smag – og som er sund!

12 maj

hjemmelavet-sodavand

Så lykkedes det.

For et stykke tid siden investerede jeg i en Sodastream maskine. Jeg havde også en som dreng og det er lidt sjovt at det er blevet “in” igen.

Jeg elsker danskvand, men det gør resten af familien ikke. Vi har derfor prøvet forskellige af de koncentrater kan kan købe og selvom udvalget er stort, så er der endnu ikke noget der rigtig er faldet i vores smag. Der  er ca. 70 kalorier i en halv liver Sodastream sodavand og selv om det kun er en tredjedel af f.eks. Coca-Cola, så løber det trods alt op hvis man drikker meget.

Men nu er det lykkedes at lave mit egen koncentrat der smager lidt af Schweppes Lemon og som indeholder under 5 kalorier pr. halve liter! Den er baseret på en opskrift min kone har fundet i en af hendes 500 kogebøger og som jeg (sædvanen tro) har justeret lidt 🙂

Opskriften her kræver i princippet, at du har en Sodastream maskine. Du kan godt lave din egen sodakultur selv og jeg har da også prøvet det en enkelt gang. Hvis du er interesseret, så kan du kigge på dette link – men jeg synes ikke det er besværet værd. Men sjovt er det!

Nå – lad os så komme igang.

Til en liter sodavand skal du bruge:

  • 1 liter vand
  • Ekstra 1½ dl vand
  • 100 gram ingefær (er nok til 20 liter – forklaring følger)
  • En økologisk citron
  • 2 teskefulde flydende Sød

Her er hvad du skal gøre:

  1. Kom en liter vand i en stor Sodastream flaske og kom godt med kulsyre på. Stil i køleskabet.
  2. Skræl ingefæren og hak den i terning-store stykker. Kom stykkerne i en blender sammen med 1½ dl vand og blend grundigt i 2-3 minutter. Hæld nu ingefærvandet på et glas med låg gennem en finmasket si (brug evt. en ske til at pressen saften ud af massen), som du efterfølgende kan stille i køleskabet.
  3. Pres saften fra en økologisk citron ned i et lille glas (eller andet) med hældetud.
  4. Kom 3 spiskeskefulde ingefærvand ned i citronsaften
  5. Kom 2 teskefulde flydende Sød ned i saften
  6. Tag Sodastream flasken ud af køleskabet og hæld saftblandingen LANGSOMT oven i danskvandet.
  7. Vend flasken et par gange forsigtigt  – og sodavandet er nu klart til at drikke.

Du kan drikke med det samme, men det bliver faktisk bedre hvis du sætter den tilbage i køleskabet en times tid.

Som du vil opdage, så er der ingefærvand til mange liter sodavand. Det kan heldigvis holde sig i meget lang tid i køleskabet – husk blot at røre rundt inden du bruger det næste gang, idet ingefær fibrene bundfælder sig.

God fornøjelse !

P.S.: Hvis du ikke er så bekymret om kalorier, så kan jeg klart anbefale min opskrift på Majdrik. Den er helt fantastisk 🙂

Reklamer

En kommentar to “Hjemmelavet sodavand med super smag – og som er sund!”

  1. Pernille Holm 12. maj 2013 hos 16:43 #

    Nej, hvor lyder det lækkert. OG det vækker glade barndomsminder.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: