Pulled Duck – din nye ven !

16 dec

Pulled Duck Sandwich !

Da jeg for først gang skrev om Pulled Pork på min gamle blog for knap 3 år siden, så var det ikke noget der var specielt kendt herhjemme.

Det er det heldigvis nu. Ikke p.g.a. min blog, men fordi så mange andre grill-entusiaster (der havde været i USA) begyndte at brede det gode budskab.

Nu har jeg en ny ting til dig – måske det også bliver trendy engang?

Anyway: Som du sikkert har gættet, så er det ligesom Pulled Pork, men blot med andekød 🙂

Pulled Duck er næsten lige så godt som Pulled Pork og så er det UTROLIGT nemt at lave!

Her er hvad du skal bruge til 4 personer:

  • 1 kg andebryster (gerne små)
  • 1 liter vand
  • 1 dl brun farin
  • 1 dl groft salt
  • 1 stang kanel (5-10 cm)
  • 2 laurbærblade
  • 5 hele nelliker

Her er hvad du skal gøre:

1) Kom alle ingredienser i en gryde og varm op til det koger. Sluk og lad det køle af i en time.

2) Kom andebrysterne i en skål og hæld lagen hen over. Kom evt en lille tallerken ovenpå, så du er sikker på at brysterne er helt dækkede af lagen.

Andebrysterne i saltlagen

En lille tallerken holder brysterne nede i lagen

3) Dæk skålen til og kom i køleskabet i 24 timer.

4) Tænd oven og indstil den på 140 grader (150, hvis du ikke har en varmluftsovn).

5) Kom andebrysterne på et stykke bagepapir i en bradepande og dæk dem til med et stykke stanniol.

Andebrysterne på bagepapiret

Og nu tildækkede ...

6) Kom bradepanden i ovnen når den er varm og lad den blive inde i 2½ time.

7) Tag brysterne ud og lad dem hvile i et kvarters tid.

De er svundet en del, som det ses ...

8) Fjern skindet og hiv nu kødet fra hinanden med 2 gafler.

Der er nu frit fald på alle hylder hvordan du serverer din nye “ven”. Jeg foretrækker selv en Pulled Duck Sandwich med BBQ sauce og coleslaw (som på det øverste billede).

God appetit !

Reklamer

12 kommentarer to “Pulled Duck – din nye ven !”

  1. Mads Bendix (Vinslottet A/S) 17. december 2013 hos 11:03 #

    Hej min fine ven.

    ”Pulled Duck”, ja ja, den er god med dig. Det er jo reelt en sprængt and. Fremgangs måden er stort set identisk med den gode gamle danske sprængning af oksebryst, svineskank etc. eller: sprængt and! Men næh nej, nu skal det hedde ”Pulled Duck”, uha jaja, fint skal det være.

    Nå, glæder mig nu alligevel til vi ses d. 21.12

    Med venlig hilsen
    Best regards

    Mads Bendix

    Vinslottet A/S
    Håndværkerbyen 42
    2670 Greve
    Danmark

    Telefon +45 43 69 11 62
    Mobiltelefon +45 22 62 24 27
    mads@vinslottet.nu
    http://www.vinslottet.nu

    [imagesCAC97IX4.jpg]

    Fra: Henriks Blog [mailto:comment-reply@wordpress.com]
    Sendt: 16. december 2013 21:46
    Til: Mads Bendix (Vinslottet A/S)
    Emne: [Nyt indlæg] Pulled Duck – din nye ven !

    Henrik Brandt posted: ” Da jeg for først gang skrev om Pulled Pork på min gamle blog for knap 3 år siden, så var det ikke noget der var specielt kendt herhjemme. Det er det heldigvis nu. Ikke p.g.a. min blog, men fordi så mange andre grill-entusiaster (der havde været i U”

    • Henrik Brandt 17. december 2013 hos 11:24 #

      Ja den er god med dig, Pedersen. Kom nu videre – Steen Steensen Blicher er altså død for mange år siden og sprængt and er soooooo yesterday 🙂 Vi ses, min ven 🙂

  2. Stine 21. december 2013 hos 10:28 #

    Hej- har en ekstra and i fryseren – kan den bruges istedet for brysterne

    • Henrik Brandt 27. december 2013 hos 19:38 #

      Hej Stine,

      Beklager det sene svar !

      Jeps, det vil fungere aldeles glimrende 🙂

      Henrik.

  3. Gitte Nyberg 30. december 2013 hos 09:37 #

    Hej
    Jeg har ingen kommentar til denne opskrift, men har et spørgsmål til stemning af kalvefilet. Har prøvet din opskrift på culotte og den blev rigtig god.
    Stegen vejer ca 3 kg. Vi bliver 12 prs. Hvad gør jeg?
    På forhånd tak og godt nytår.
    Mange hilsner
    Gitte

    • Henrik Brandt 30. december 2013 hos 11:39 #

      Hej Gitte,

      Jeg ville bruge 20-minutters intervaller, ligesom til en culotte over 1,7 kg.

      Og præcis som i culotteopskriften, så skal du blot vente på at temperaturen når ca. 57 grader under sidste interval i ovnen.

      Tildækningen skal også være 45 minutter (eller mere, hvis I er bagud med spisningen ….).

      Med andre ord: Du skal nok regne med at komme den i ovnen til første interval ca. 2½ time inden I skal spise.

      Godt nytår !

      Henrik.

  4. Lars 10. januar 2014 hos 14:52 #

    Hej Henrik og tak for nogle gode opskrifter! Interval steger min culotte hver gang pga dig 😉

    Hvilken funktion har staniolen? Er det for at de ikke tøre ud eller bliver sorte?

    På forhånd tak.

    • Henrik Brandt 10. januar 2014 hos 19:50 #

      Hej Lars,

      Tak for det 🙂

      Det er for at formindske udtørring.

      Henrik.

      • Lars 11. januar 2014 hos 15:28 #

        Og et sidste spørgsmål.. Kan du komme med en kernetemperatur? Den sundhedstyrelsen anbefaler synes jeg lyder ret meget som svaret, hvis man ønsker at tygge i traktordæk 🙂

      • Henrik Brandt 11. januar 2014 hos 18:02 #

        Jeg har faktisk ikke tjekket temperatur – men mit gæt vil være 90-100 grader (det er nemlig den temperatur som pulled pork skal ha’).

        Oh ja: Det er en noget højere temperatur end man umiddelbart skulle tro ….

        Henrik.

  5. Kim Pedersen 15. maj 2014 hos 10:35 #

    Har prøver at salte, koldrøge, krydre(uden alle gløggkrydderierne) 1,5 time v. 120 grader i ovnen i en gryde uden låg derefter et par timer med låg til anden kan “trækkes”. Droppede bollerne til fordel for røsti. Coleslaw af rødkål med revet pastinak. Det virker også.

    • Henrik Brandt 31. maj 2014 hos 14:43 #

      Hej Kim – beklager det sene svar !

      Tak for disse tips – skal helt sikkert prøves !

      Henrik.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: