Den perfekte burger

27 apr

Mums !

Her er opskriften du har gået og ventet på  uden at vide det 🙂

Når du har prøvet den, så er jeg ret sikker på at du siger til dig selv: “Nå det var sådan en burger skulle smage!”

Det hele går ud på at udskifte det hakkede oksekød (som du sikkert kun kommer salt og peber på) med burgerfars.

Lidt ligesom når du laver frikadeller.

Læs resten

Bacon syltetøj !

10 feb

Bacon syltetøj - yummi !

Hvis du har klikket på denne opskrift kan der kun være en af 2 årsager: Du er enten (som jeg) bacon elsker eller også tænker du at det er så mærkeligt, at du lige må se hvad det er.

Hvis du hører til den første kategori, så er der en dejlig oplevelse i vente. Hvis du tilhører den sidste, så skylder du dig selv at prøve at lave denne specielle ting. Der er stor chance for at du vil blive (positivt) overrasket og der er med garanti nogle i din omgangkreds der vil elske dig for det. Og samtidigt er det uhyre nemt at lave 🙂

Min kone faldt over denne opskrift på Nigella Lawson’s blog, som igen havde opdaget den på en anden blog, som igen havde set den et 4. sted. Jeg har lavet lidt om på Nigella’s opskrift, så der er nu sikkert langt fra det oprindelig udgangspunkt.

Du kan bruge bacon syltetøjet som du bruger alm. syltetøj ovenpå brød, du kan bruge det som du bruger oliven tapenade og jeg er sikker på, at du kan bruge det i en masse andre sammenhænge 🙂

Nå – skal vi ikke komme igang ?

Du skal bruge følgende ingredienser:

  • 600 gram bacon tern
  • 1 spiseske “Liquid Smoke” (hvis du har det)
  • 1 stort løg i tern
  • 4 fed hvidløg – hakkede
  • 0,6 dl æblecider eddike
  • 0,6 dl ahorn sirup
  • 3 spiseskefulde brun farin
  • 1 kop stærk kaffe
  • 1 knivspids peber
  • Vand (forklaring følger)

Her er hvad du skal gøre:

Steg bacon ternene på en pande. Hvis du har købt discount bacon tern vil du opdage hvor meget vand producenterne kommer i kødet – skræmmende.

Når de begynder at få lidt farve kan du komme Liquid Smoke i hvis du har det. Du kender muligvis ikke Liquid Smoke (og det er heller ikke afgørende, at du bruger det til denne opskrift), men det er en genial måde at få maden til at smage røget. Du kan købe det de flese steder der har et stort Weber udvalg – f.eks. Silvan eller Bauhaus.

Kom nu løg ternene og de hakkede hvidløg i.

Når løg ternene begynder at blive gennemsigtige kan du slukke for panden:

IMG_0468

Du finder nu en tykbundet gryde frem og hælder bacon-miksen over i den sammen med alle de andre ingredienser, undtaget vandet.

Nu sætter du gryden over på laveste blus så det små-simrer.

Her skal det hele så stå og hygge sig i 2 timer uden låg. Hvert 25-30 minut skal du hælde en halv dl. vand ved og rode lidt rundt i det. Hvis du sætter varmen for højt forsvinder al væsken og så er det hele ødelagt. Hold derfor lidt øje med det nu og da. Nedenstående billede (desværre uskarpt) viser hvordan det hele skal se ud lidt før du slukker:

IMG_0470

Nu lader du det afkøle i 20 minutter, hvorefter du blender det til en masse med god struktur.

Kom et på et syltetøjs glas og stil i køleskabet hvor det kan holde sig i adskillige dage.

God fornøjelse !

Sådan bliver din kylling super saftig – hver eneste gang!

19 nov

Helstegt kylling er noget af det nemmeste at tilberede – og stort set alle kan lide det.

Engang imellem er kødet dog lidt for tørt – specielt brystet.

Her får du en opskrift der gør, at brystkødet er super saftigt og meget velsmagende.

Her er hvad du skal bruge:

  • En hel kylling
  • 75 gram  blødt smør
  • 3 pressede fed hvidløg
  • 2 spiseskefulde revet parmesan
  • Krydderier efter smag

Her er hvad du skal gøre:

Separer brystkødet fra skindet via hals åbningen.

Det gøres ved at starte forsigtigt med en finger eller to som her:

Herefter løsner du mere og mere indtil skindet kan “tages på” som en handske:

Det føles lidt underligt og det er vigtigt at du ikke river hul i skindet hvis du har lange negle.

Herefter blander du resten af ingredienserne og kommer smørmassen ned i hulrummet mellem kødet og skindet.

Sørg for at massen er ligeligt fordelt henover brystet.

Luk hulrummet til med en kødnål og kom den i ovnen til den er færdig. Du kan evt. komme de krydderier udenpå du altid bruger.

Selv pensler jeg altid med en blanding af olivenolie, salt og peber. Og har du en Weber skal den selvfølgelig på inddirekte varme 🙂

God fornøjelse !

Butternut suppe – den perfekte forret til dine gæster

11 nov

Du kender det godt, ikke?

Du får gæster og du har styr på hovedretten men I kan ikke blive enige om hvad I skal servere til forret.

Her er en opskrift på en dejlig cremet suppe der er lavet af “Butternut Squash”, som man heldigvis kan købe flere og flere steder, på trods af at den er forholdsvis ukendt herhjemme.

Den er super simpel og smager som noget man får på en rigtig god restaurant.

Til 4 personer (altså som forret) skal du bruge følgende:

  • 50 gram hakkede løg
  • 50 gram smør
  • 600 gram butternut squash i tern (bruttovægt ca. 700 gram)
  • ½ liter vand
  • 3 hønsebouillon terninger
  • 300 gram Philadelphia smøreost (ikke light)
  • En knivspids merian
  • En knivspids cayennepeber (gerne mere, hvis der skal være “bid” i)
  • Salt og peber efter smag

Sådan gør du:

Del squashen(e) på langs og fjern kernerne med en spiseske. Fjern herefter det hårde yderlag med en kartoffelskræller og skær kødet i nogle gode store tern. Stil til side.

Smelt smørret i en gryde og kom de hakkede løg i. Når de har fået et par minutter kommer du resten af ingredienserne i, undtagen smøreosten. Kog det hele uden låg i 20 minutter og rør lidt rundt en gang imellem.

Sluk for blusset og kom smøreosten i. Blend det hele med en stavblender til suppen er ensartet lind.

Tænd for blusset igen og giv suppen et hurtigt opkog.

Server med ristede solsikke- og græskarkerner og en skive godt brød.

Velbekomme 🙂

Ooey-Gooey Cinnamon Buns – kanelsnegle på steroider

7 okt

Her er en genial opskrift på kanelsnegle, der får de opskrifter du tidligere har brugt til at blegne. De færdige snegle kommer til at smage som en mellemting mellem de kanelsnegle man normal får og så brunsviger. Og det er en ret god kombination 🙂

Her på bloggen plejer jeg at lægge opskrifter på som jeg selv har blandet sammen fra forskellige sider på internettet. Denne opskrift er dog næsten identisk med den der ligger på allrecipes.com  og jeg har kun ændret hævetiden og ganske lidt på ingredienserne.

Nederst i dette indlæg et link til en video der viser hvordan man gør – og det er en god ide at bruge de 9 minutter den varer.

Jeg vil dog anbefale dig, at du udvider hævetiden som jeg foreslår.

Ingredienser til 15 snegle:

  • 450 gram hvedemel
  • 250 gram smør
  • 300 gram brun farin
  • 50 gram + 1 teskefuld alm. hvid sukker
  • 1 dl mælk
  • 1 dl varmt vand (ca. 45 grader)
  • 7 gram tørgær
  • 2 æg
  • 100 gram pekannødder
  • 1 spiseskefuld stødt kanel med top (og evt. 1½ hvis du er vold med kanel)
  • 1 teskefuld salt
  • En anelse olivenolie

Sådan gør du:

  1. Opløs tørgærret og en teskefuld sukker i det varme vand. Lad det stå i ca. 10 minutter indtil der er kommer et cremet skum på. Varm mælken i en lille gryde indtil det begynder at boble lidt i siderne og tag den derefter af varmen. Bland de 50 gram hvid sukker, 50 gram smør og en teskefuld salt ned i gryden og rør rundt indtil det hele er smeltet. Lad blandingen afkøle til den er lunken.
  2. I en stor skål skal du nu piske de 2 æg let. Kom herefter gærblandingen, mælkeblandingen og 150 gram mel i og rør godt rundt til de hele er ensartet. Kom nu det resterende mel i – 50 gram af gangen – og rør godt sammen efter hver tilsætning. Kom noget mel ud på en bordplade og ælt dejen godt sammen indtil den er helt elastisk (vigtigt). Dette tager omkring 6-7 minutter.
  3. Vask skålen fra før af og kom en god sjat olie i (4-5 spiseskefulde) – gerne lidt op ad siderne. Vend nu dejen i olien og sørg får at der er olie over det hele. Stil nu til side i 2 timer et lunt sted med en fugtig klud over.
  4. Når dejen har hævet en times tid, så kan du fortsætte med resten. Start med at smelte  150 gram smør i en lille gryde over mellem varme. Kom 150 gram brun farin ned i og rør godt rundt. Kom nu blandingen ned i en smurt pande på ca. 25×35 cm (må godt være en anelse mindre  – men helst ikke meget større) og sørg for at farinblandingen er ligeligt fordelt over det hele. Drys nu halvdelen af de hakkede pekannødder ud over farinblandingen, så godt fordelt som muligt. Stil bradepanden til side. Smelt det resterende smør i en lille gryde og stil til side. Bland nu det resterende farin, de resterende hakkede pekannødder og kanelen sammen i en anden skål.
  5. Når dejen har hævet i 2 timer ruller du den nu ud til en kvadrat på 35×45 cm på en melet bordplade. Pensel nu kvadraten med det smeltede smør (brug ikke det hele), på nær de yderste 1-2 cm (vigtigt). Drys nu farin/kanel/pekan blandingen ligelidt udover det område der er blevet smurt med smør. Rul nu dejen sammen til en pølse fra den lange ende og sørg for at rulningen er forholdsvis tæt. “Knib” enden sammen med tommel- og pegefinger for at forsegle pølsen på langs. Skær det yderste at de 2 pølseender af og smid væk. Sær nu den resterende pølse i 15 skiver med en brødkniv. Læg nu de 15 skiver oven på farinblandingen i bradepanden, med skæresiden nedad. Dæk nu igen til med et fugtigt klæde og lad det hele hæve i endnu en time et lunt sted.
  6. Når hævetiden er ovre kommer du bradepanden i en 190 grader varm ovn og bag herefter sneglene i 25 minutter til de er gyldenbrune. Når de er færdige tager du bradepanden ud og lader sneglene hvile i 3 minutter. Læg nu et spækbræt ovenpå og vend det hele på hovedet. Sneglene skulle gerne falde nemt ud og du må endelig huske at få den resterende farinblanding med (brug evt. en dejskraber).

Voila!

Server gerne varme med det samme 🙂

Her har min nevø Emil netop sat tænderne i første bid – og meldingen var “MUMS”:

Jeg synes du skulle se denne video der forklarer hele fremgangsmåden – og min opskrift er som sagt næsten identisk:

http://allrecipes.com/video/1395/ooey-gooey-cinnamon-buns/detail.aspx?prop24=RD_VideoTipsTricks

God fornøjelse !

Knasende sprøde Onion Rings, der forbliver sprøde!

2 okt

Sammen med rødvin og cremet spinat er “onion rings” det perfekte tilbehør til en god bøf.

Jeg ved godt det hedder løgringe – men det lyder på en eller anden måde fesent i forhold til onion rings.

Hvis du har prøvet at lave dem før, så har du sikkert opdaget, at de bliver bløde og slatne efter et stykke tid.

Denne opskrift giver dig mega sprøde onion rings som forbliver sprøde – selv efter de bliver kolde.

Læs resten

Cremet spinat – den tro følgesvend til din steak

1 okt

Cremet spinat er efter min mening en meget overset ting. Man kan spise cremet spinat til stort set hvad som helst, men det egner sig specielt godt som tilbehør til en god steak.

Cremet spinat minder lidt om flødestuvet spinat – det er bare bedre 🙂

Her er en rigtig god opskrift der er på højde med det man kan få på restauranterne.

Til 4 personer skal du bruge:

  • En pose frossen helbladet spinat (ca. 450 gram)
  • 75 gram smør
  • 1 kvart løg, finthakket
  • 2-3 fed hvidløg, finthakkede
  • 30 gram hvedemel
  • 2 dl mælk
  • En anelse revet muskatnød
  • Salt og peber

Sådan gør du:

Optø den frosne spinat i en gryde og hæld den over i et dørslag eller en si, så den kan dryppe af.

Når spinaten har dryppet af i ca. 20 minutter, så kan du lige trykke det sidste vædske ud med hænderne.

Læg nu den drænede spinat i midten af 2 ark køkkenrulle og pak den ind. Du vil opdage, at der stadig er masser af vædske i, selv om du ikke troede det. Gentag denne process 1 til 2 gange mere med nogle friske ark køkkenrulle.

Den eneste måde at ødelægge denne opskrift på er hvis der er for meget vand i spinaten.

Smelt nu smørret i en lille gryde og kom de hakkede løg i .

Når de har fået farve, så kom de hakkede hvidløg i.

Rør rund et minuts tid og kom så melet i, så man nærmest laver en smørbolle.

Når melet og smørret har samlet sig, skal du langsomt hælde mælken i.

Rør nu rundt til det hele er ensartet og riv lidt muskatnød ned i (endelig ikke for meget).

Kom nu den drænede spinat ned i gryden og rør godt rundt indtil spinaten er godt fordelt i “cremen”.

Smag til med salt og peber og server med det samme.

Det kan måske være lidt svært at se på billedet, men den cremede spinat er dejlig lind og væsker på ingen måde:

Velbekomme !

Super-møre, perfekt stegte bøffer – præcis som i USA

30 sep

Har du nogensinde været på et rigtigt godt steak house i USA ?

Hvis du har, så ved du hvor gode de er derovre til at servere bøffer der har masser af kødsmag, er meget møre og perfekt stegte. Med mindre du går på MASH, er det stort set umuligt at opdrive lignende kvalitet herhjemme.

Eller det troede jeg indtil tidligere idag.

Nu har jeg nemlig fundet en måde at efterligne præcis hvad de gør derovre!

Opskriften er temmelig alternativ (det indrømmer jeg) men den virker altså 🙂

Her er hvad du skal gøre:

Læs resten

Hjemmelavet ketchup – nemt og lækkert

25 aug

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er stor Heinz fan og generelt undgår andre mærker som Beauvais og Mutti.

Jeg besluttede mig dog for, at det kunne være skægt, at prøve at lave min egen ketchup.

Og minsandten om jeg ikke faldt over en opskrift der er utrolig nem og som smager supergodt.

Det kunne være, at jeg skulle udvide in ketchup-horisont 🙂

Nå, men nu til opskriften …..

For at lave 2 dl ketchup skal du bruge følgende:

  • 1 stor dåse tomatpuré (140 gram)
  • 0,5 dl honning (gerne akacie)
  • 0,75 dl eddike (alm. hvid eddike, æblecidereddike eller hvidvinseddike)
  • 0,5 dl vand
  • 1 teskeful sukker (gerne rørsukker)
  • 0,75 teskefuld salt
  • 0,25 teskefuld løgpulver
  • 1 knivspids hvidløgspulver

Her er herlighederne:

Læs resten

Majdrik – som i gamle dage

8 jul

Kan du huske “Majdrik” fra Irma ?

Hvis du kan, så ved du også, at de ikke sælger denne herlige drik længere. Fortvivl ikke – nu kan du selv lave din egen Majdrik (med en opskrift der endda er endnu bedre end den originale :-)).

Hvis du ikke kender Majdrik så kan du alligevel sagtens læse videre – for her er intet mindre end den bedste limonade opskrift nord for Alperne.

Du skal bruge følgende ingredienser:

  • 3 økologiske appelsiner (2 hvis de er meget store)
  • 2 økologiske citroner
  • 150 gram rørsukker
  • 1 liter kogende vand

Læs resten