Ooey-Gooey Cinnamon Buns – kanelsnegle på steroider

7 okt

Her er en genial opskrift på kanelsnegle, der får de opskrifter du tidligere har brugt til at blegne. De færdige snegle kommer til at smage som en mellemting mellem de kanelsnegle man normal får og så brunsviger. Og det er en ret god kombination 🙂

Her på bloggen plejer jeg at lægge opskrifter på som jeg selv har blandet sammen fra forskellige sider på internettet. Denne opskrift er dog næsten identisk med den der ligger på allrecipes.com  og jeg har kun ændret hævetiden og ganske lidt på ingredienserne.

Nederst i dette indlæg et link til en video der viser hvordan man gør – og det er en god ide at bruge de 9 minutter den varer.

Jeg vil dog anbefale dig, at du udvider hævetiden som jeg foreslår.

Ingredienser til 15 snegle:

  • 450 gram hvedemel
  • 250 gram smør
  • 300 gram brun farin
  • 50 gram + 1 teskefuld alm. hvid sukker
  • 1 dl mælk
  • 1 dl varmt vand (ca. 45 grader)
  • 7 gram tørgær
  • 2 æg
  • 100 gram pekannødder
  • 1 spiseskefuld stødt kanel med top (og evt. 1½ hvis du er vold med kanel)
  • 1 teskefuld salt
  • En anelse olivenolie

Sådan gør du:

  1. Opløs tørgærret og en teskefuld sukker i det varme vand. Lad det stå i ca. 10 minutter indtil der er kommer et cremet skum på. Varm mælken i en lille gryde indtil det begynder at boble lidt i siderne og tag den derefter af varmen. Bland de 50 gram hvid sukker, 50 gram smør og en teskefuld salt ned i gryden og rør rundt indtil det hele er smeltet. Lad blandingen afkøle til den er lunken.
  2. I en stor skål skal du nu piske de 2 æg let. Kom herefter gærblandingen, mælkeblandingen og 150 gram mel i og rør godt rundt til de hele er ensartet. Kom nu det resterende mel i – 50 gram af gangen – og rør godt sammen efter hver tilsætning. Kom noget mel ud på en bordplade og ælt dejen godt sammen indtil den er helt elastisk (vigtigt). Dette tager omkring 6-7 minutter.
  3. Vask skålen fra før af og kom en god sjat olie i (4-5 spiseskefulde) – gerne lidt op ad siderne. Vend nu dejen i olien og sørg får at der er olie over det hele. Stil nu til side i 2 timer et lunt sted med en fugtig klud over.
  4. Når dejen har hævet en times tid, så kan du fortsætte med resten. Start med at smelte  150 gram smør i en lille gryde over mellem varme. Kom 150 gram brun farin ned i og rør godt rundt. Kom nu blandingen ned i en smurt pande på ca. 25×35 cm (må godt være en anelse mindre  – men helst ikke meget større) og sørg for at farinblandingen er ligeligt fordelt over det hele. Drys nu halvdelen af de hakkede pekannødder ud over farinblandingen, så godt fordelt som muligt. Stil bradepanden til side. Smelt det resterende smør i en lille gryde og stil til side. Bland nu det resterende farin, de resterende hakkede pekannødder og kanelen sammen i en anden skål.
  5. Når dejen har hævet i 2 timer ruller du den nu ud til en kvadrat på 35×45 cm på en melet bordplade. Pensel nu kvadraten med det smeltede smør (brug ikke det hele), på nær de yderste 1-2 cm (vigtigt). Drys nu farin/kanel/pekan blandingen ligelidt udover det område der er blevet smurt med smør. Rul nu dejen sammen til en pølse fra den lange ende og sørg for at rulningen er forholdsvis tæt. “Knib” enden sammen med tommel- og pegefinger for at forsegle pølsen på langs. Skær det yderste at de 2 pølseender af og smid væk. Sær nu den resterende pølse i 15 skiver med en brødkniv. Læg nu de 15 skiver oven på farinblandingen i bradepanden, med skæresiden nedad. Dæk nu igen til med et fugtigt klæde og lad det hele hæve i endnu en time et lunt sted.
  6. Når hævetiden er ovre kommer du bradepanden i en 190 grader varm ovn og bag herefter sneglene i 25 minutter til de er gyldenbrune. Når de er færdige tager du bradepanden ud og lader sneglene hvile i 3 minutter. Læg nu et spækbræt ovenpå og vend det hele på hovedet. Sneglene skulle gerne falde nemt ud og du må endelig huske at få den resterende farinblanding med (brug evt. en dejskraber).

Voila!

Server gerne varme med det samme 🙂

Her har min nevø Emil netop sat tænderne i første bid – og meldingen var “MUMS”:

Jeg synes du skulle se denne video der forklarer hele fremgangsmåden – og min opskrift er som sagt næsten identisk:

http://allrecipes.com/video/1395/ooey-gooey-cinnamon-buns/detail.aspx?prop24=RD_VideoTipsTricks

God fornøjelse !

5 kommentarer to “Ooey-Gooey Cinnamon Buns – kanelsnegle på steroider”

  1. Uffe Erup Larsen 15. oktober 2012 hos 07:17 #

    Så er opskriften afprøvet – dog uden Pekan (“Yes We Can”)-nødder. Og det er i den grad velsmagende kanelsnegle. Tak for opskriften. 🙂

  2. Betina 30. oktober 2012 hos 18:36 #

    Uuuhm…de smager gooodt 🙂
    Tip: Brugte nu solsikkeolie istedet for olivenolie, da jeg synes videoen viste en meget lys olie OG jeg synes olivenolie afgiver meget madsmag…

Trackbacks/Pingbacks

  1. Ooey-Gooey Cinnamon Buns – kanelsnegle på steroider - Mad og opskrifter - 2. juli 2013

    […] Kilde: madogdimser.wordpress.com | andre spændende artikler om mad […]

Skriv en kommentar